Pension Stenvang Samsø

Pension Stenvangs mad

Velkommen til Pension Stenvang - dejlig overnatning på Samsø!

Med udsigt over marker, hav og himmel er Pension Stenvang et oplagt overnatningssted for dig, der kan lide smuk natur, højt til loftet og en hyggelig atmosfære.

Vi har åbent for overnatning hele året, og vi udlejer både værelser med eget bad og toilet, hytter og huse til større grupper og lejrskoler. Vi tilbyder også billige miniferie hele året med fuld pension. Se Stenvangs priser på miniferie her.

Vores værelser er nyrestaurerede og lyse, og alle gæster i værelserne har adgang til thekøkken og opholdsstue. Du vælger selv, om dit ophold i værelserne skal være med eller uden forplejning. Vi har både dobbelt- og familieværelser. Se billeder af vores værelser her.

Vi udlejer også huse til større og mindre grupper - og uden for sæson danner de rammen for lejrskoler. Husene er til 17, 24 eller 30 personer og indeholder soverum, køkken, spiserum og toiletter/bad. De mindre men hyggelige hytter er til 4 personer og har et dejligt fælleshus, hvor der er spiserum, køkken, toiletter og badefaciliteter.

Pension Stenvang ligger på en stor naturgrund, hvor der er plads til både aktiviteter for hele familien og rolige stunder for dem, der trænger til afslapning. Området omkring Pension Stenvang lægger op til cykel- og gåture og stranden ligger blot 800 meter fra pensionatet.

På denne hjemmeside kan du læse mere om Pension Stenvang, se billeder af vores værelser, hytter og omgivelser - og du kan booke dit ophold på Samsø online.


Vi glæder os til at byde dig velkommen.