
|
|
|
|
|
|
|
|
Velkommen til Pension Stenvang - dejlig overnatning på Samsø!
Med udsigt over marker, hav og himmel er Pension Stenvang et oplagt
overnatningssted for dig, der kan lide smuk natur, højt til loftet og en
hyggelig atmosfære.
Vi har åbent for overnatning hele året, og vi udlejer værelser med
eget bad og toilet, hytter og huse til større grupper og lejrskoler.
Vores værelser er nyrestaurerede og lyse, og alle gæster
i pensionatet har adgang til thekøkken og opholdsstue. Du vælger selv
om dit ophold er med eller uden forplejning. Vi
har både dobbelt- og familieværelser.
Vi udlejer også huse til større og mindre grupper - og uden for sæson danner de rammen for lejrskoler. Husene er til 17,
24 eller 30 personer og indeholder soverum, køkken, spiserum og
toiletter/bad. De mindre men hyggelige hytter er til 4 personer og har
et dejligt fælleshus, hvor der er spiserum, køkken, toiletter og
badefaciliteter.
Pension Stenvang ligger på en stor naturgrund, hvor der er plads til
både aktiviteter for hele familien og rolige stunder for dem, der
trænger til afslapning. Området omkring Pension Stenvang lægger op til
cykel- og gåture og stranden ligger blot 800 meter fra pensionatet.
På denne hjemmeside kan du læse mere om Pension Stenvang, se billeder
af vores værelser, hytter og omgivelser - og du kan booke dit ophold
på Samsø online.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
|